Ordensregler i svømmecentrene
For at sikkerhed og hygiejne skal være i top, skal alle overholde svømmecentrenes regler.
Barfodsområdet - husk at her må du ikke have sko på. Tilskuere kan få overtrækssko til deres sko i receptionen eller kan gå barfodet. Du skal bade i badedragt/badebuks, ikke i T-shirt eller andet tøj, som indeholder bomuld. Det er forbudt at løbe i svømmecentret, da der kan være meget glat ved bassinerne.
Piger/drenge må ikke komme i modsatte køns omklædning-/baderum fra deres fyldte 7 år.
Det er forbudt at tage billeder både med kamera og med mobil i svømmecenteret, uden tilladelse fra personalet.
Brug skabene i omklædningsrummene, som kan aflåses til dit tøj og dit fodtøj.
Mad og drikkevarer må ikke medbringes. Alle flasker bestående af glas må ikke medtages i barfodsområdet. Dyr har ikke adgang til svømmecentret.
Børn under 10 år har kun adgang til svømmehallen sammen med en voksen (fyldt 18 år)
Hygiejnereglerne
Klik HER og se en video om hvorfor det er så vigtigt, at vaske sig ordenligt inden svømning.
Du skal vaske dig grundigt med sæbe/shampoo, fjerne al make-up, hårlak, gele m.m., inden du går i bassinerne.
Efter toiletbesøg skal du vaske dig.
Intim-barbering er IKKE tilladt!
Børn op til 4 år skal altid bære en speciel babybuks eller badeble.
Vandet i bassinerne er tilsat klor, men ikke mere end nødvendigt. Det styres automatisk fra vores store rensningsanlæg, som forefindes i kælderen, (rundvisning kan arrangeres. Spørg i receptionen). Det vil sige, overholdes hygiejnereglerne, så tilsættes der mindst muligt klor. Klor skader naturen og er irriterende for øjne og hud, så overhold venligst hygiejnereglerne.
Ansvar
Vi gør alt for, at det er sikkert at opholde sig i Svømmecentret. Husreglerne er med til at øge sikkerheden. Vi har ansat serviceassistenter (bademestre), som alle er uddannede livreddere.
Trods alle forholdsregler kan der alligevel ske uheld eller ulykker. Skulle dette ske, skal du vide, at det er på eget ansvar, at du opholder dig i Svømmecentret. Du skal derfor selv sørge for at have dine forsikringer i orden, også for dine børn.
Svømmecentret har juridisk set ikke ansvaret, hvis der sker en drukneulykke.
Svømmecentret påtager sig intet ansvar for tyveri og glemte sager.
RYGNING ER FORBUDT I BEGGE SVØMMECENTRE.
Alle priser er i DKK.
Bemærk venligst, at servicer i kurven ikke er reserveret og kan blive booket af andre. Endelig ordrebekræftelse er gældende.